BYG JERES DATAINDSAMLING

HVORFOR?

Værktøjet hjælper jer med at indsamle viden om gæster og potentielle gæster, så I kan nuancere samtalerne i programudvalget og sikre at drøftelser om værker og repertoire suppleres med viden om økonomi, data, målgrupper og koncepter.

HVEM?

Dataværktøjerne kan især bruges af ledelse og kommunikationsansvarlige medarbejdere i deres arbejde med at forbedre gæsteoplevelsen.

HVORNÅR?

Værktøjerne bruges til at indsamle data efter hver koncert, eller i forbindelse med test af sæsonens program og koncertkoncepter.

Introduktion til værktøjskasse 4

DE OVERORDNEDE SPØRGSMÅL TIL DATAINDSAMLING OM JERES PUBLIKUM

  • Der er fordele og ulemper ved alle dataindsamlingsmetoder.

    KVANTITATIV DATAINDSAMLING

    Kvantitativ betyder, at man indsamler store mængder data, men ikke nødvendigvis går særligt meget i dybden med svar og tanker hos gæsterne. Det foregår som regel gennem spørgeskemaundersøgelser.

    Kvantitativ indsamling af data er godt, når du vil have et overordnet billede på eksempelvis tilfredshed, interesser for indhold, motivation for deltagelse, barrierer for deltagelse og lignende. Det kræver en vis mængde data for at kunne pege på, om noget er signifikant.

    Fordele: Giver det store overblik og et generelt billede på hvilke af dine indsatser, der virker på hvilke målgrupper

    Ulemper: Kan være vanskeligt at bruge for sig selv til konkret til udvikling, da det ikke er nuanceret nok.

    KVALITATIV DATAINDSAMLING

    En kvalitativ indsamling er god, når du vil have en dybdegående forståelse af dit publikums motiver for at deltage, hvad der er deres grundlæggende behov, og hvad de oplever som værdifuldt ved at deltage. Det kan også bruges til meget specifikke vurderinger af koncepter, markedsføring, program med mere.

    Fordele: Kan give en nuanceret forståelse af, hvad der er værdifuldt for publikum, hvorfor de køber billetter til nogle koncerter frem for andre, og hvad der konkret kan forbedres på koncerter og brand.

    Ulemper: Kvalitativ data skal analyseres grundigt og holdes op mod øvrig viden for at undgå skæve resultater af analysen.

  • KVANTITATIVE METODER

    BILLETSALG: oftest samles denne data digitalt gennem billetsystem.

    ØKONOMIDATA: indsamling sker oftest i hverdagen af ledelse og administration gennem budgetter, økonomiske samarbejder og salgstal.

    SPØRGESKEMA: samler data fra mange på én gang med de samme spørgsmål. Kan gøres digitalt eller af en person til koncerten, der griber fat i publikum. Kan bruges til kort feedback eller indsamling af viden om hvem der kommer til koncerterne.

    AFSTEMNING hurtig måling af et enkelt spørgsmål, fx på sociale medier, eller når publikum forlader koncerten.

    MARKEDSRESEARCH: Sker oftest via internettet, hvor man søger viden om konkurrenters priser, brand eller oplevelsesdesign. Husk at dette ikke kun gælder om at undersøge andre klassiske eller jazz udbydere, men også andre kultur/oplevelseskonkurrenter i området.

    SOCIALE MEDIER: Sociale medier leverer ofte en række data omkring hvem og hvor mange der interagerer, som kan bruges til at måle købsinteresse samt måle effektivitet af digitale strategier.

    KVALITATIVE METODER

    INDIVIDUELLE INTERVIEW: Detaljeret dataindsamling, der går i dybden med publikums behov

    FOKUSGRUPPER: Gruppeinterview, hvor man fx tager en særlig målgruppe og indsamler detaljeret viden om deres behov eller tilfredshed.

  • Der er 3 rekrutteringsmetoder til dataindsamlingen.

    1. SNEBOLDEN

    Start med et opslag på jeres kanaler på sociale medier om undersøgelsen, og hvor folk kan tilmelde sig. Udlod i samme ombæring billetter, og giv en opfordring til at dele opslaget. Skriv også gerne på andres kanaler på sociale medier for at opnå sneboldeffekten, hvor rigtig mange bliver eksponeret for materialet.

    2. NYHEDSBREVET

    Brug nyhedsbrevet som udgangspunkt for rekruttering. I nyhedsbrevet kan man for eksempel lave en konkurrence, hvor det er muligt at vinde billetter, hvis man svarer på en række spørgsmål eller man kan anmode abonnenter om at være ambassadører for undersøgelsen og rekruttere for jer blandt deres omgangskreds.

    3. STAFFETMODELLEN

    Hvis du gerne vil have fat i personer, som normalt ikke køber billet hos jer, og er du i gang med at rekruttere til en fokusgruppe, så kan stafetmodellen bruges. Bed en person, der kender jer om et interview om deres mening om jer, og bed dernæst denne person om at pege på den næste person, der skal interviewes. De får så en koncertoplevelse efterfulgt af et interview - og de peger videre på én de selv kender - og så gives stafetten videre og videre. Det kan også gøres med grupper, frem for en person ad gangen. Det giver ofte adgang til helt nye publikummer i lokalområdet enten til individuelle interviews eller til fokusgrupper. Det kan dog også være tidskrævende.