Om NEXTCROWD

Netværket for Musikforeninger om Publikumsudvikling

Art Music Denmark har igangsat et nyt landsdækkende netværksprojekt for kammermusikforeninger, musikfestivaler og kirker med fokus på publikumsudvikling. Projektet bygger på indsigter fra rapporten ”Kammermusikforeninger i Danmark” (2024) og har til formål at styrke deltagernes kapacitet og relevans i deres lokale miljøer.

I løbet af to år vil op til 20 aktører deltage i netværksforløb med faglige møder, erfaringsudveksling, værktøjer og strategisk sparring. Projektet skal gøre deltagerne bedre rustet til at forstå og engagere deres publikum, eksperimentere med formater, indgå nye partnerskaber og sikre en stærkere lokal forankring.

Forløbet faciliteres i samarbejde med RasmussenNordic og bygger videre på erfaringer fra TUTTI-projektet. Med dette initiativ ønsker vi at bidrage til en bæredygtig udvikling af den klassiske musiks økosystem – med fornyet energi, viden og handlekraft i de frivilligt drevne musikmiljøer.

Projektet er støttet af Augustinus Fonden